Tegnestuen Reciprok er en arkitektpraksis, der arbejder i krydsfeltet mellem lokal forankring, naturlige materialer, håndværk og bygningskunst - med ønsket om at bidrage til en byggeskik funderet i nære ressourcekæder og cirkulære principper - hvor mennesker, materialer og landskaber indgår i et ligeværdigt og ansvarligt samspil.
Praksissen udfolder sig på tværs af form og skala - fra bygningskunst og design til materialeundersøgelser og formidling. Arbejdet tager udgangspunkt i en dyb materialeforståelse, hvor materialer betragtes som uløseligt forbundne til landskaber, ressourcer, energiforbrug og biologiske systemer - som dele af større økologiske og kulturelle sammenhænge.
Tegnestuen drives af Nikolaj Heede Noe, der er uddannet fra Arkitektskolen Aarhus og Kalø Økologisk Landbrugsskole. Parallelt med tegnestuen arbejder Nikolaj med landskabsforvaltning og undervisning i arkitektur.
Priser & legater
Fonden Aarupgaard, Arbejdslegat, 2024
Stadsarkitektens Særpris, Aarhus, 2023
Kunsthal Charlottenborg, Chart Art Fair, 2022
Statens Kunstfond, Projektstøtte, 2022
Den Jyske Kunstfond, Projektstøtte, 2021
Arkitekt Kirsten Spliid Pedersens Fond, Projektstøtte, 2018
Tegnestuen er medlem af Danske Arkitektvirksomheder og er
professionelt ansvarsforsikret herigennem.